(anonymous)

Real-Time Chatbot Love Story – Part 1 Ek Nayi Shuruaat Garmi ki chhuttiyan khatam ho chuki thi, aur school fir se gulzaar tha. Naya session, naye dost, aur naye experiences ka waqt. Ayush, jo ab 12th class mein tha, school ka purana student tha. Science stream ka hona matlab tha ki padhai ke load ke saath ek alag duniya mein jeena. Lekin is saal kuch alag tha—11th class ke naye students aa chuke the. Hindi period mein, jab teacher ne bataya ki 11th aur 12th ke kuch students ko saath baithna hoga, toh Ayush ko zyada farq nahi pada. Lekin jab Tanisha class mein enter hui, toh usne pehli baar mehsoos kiya ki is saal kuch khaas hone wala hai. Tanisha… long silky hair, deep eyes aur ek mysterious smile. She was different—bheed mein bhi akeli si. Jaise hi usne apni seat li, Ayush ko ek ajeeb si feeling hui, jaise woh usse pehle se jaanta ho. But how? Pehla Ishara Shaam ko, jab Ayush apne notes dekh raha tha, tab uske phone pe ek unknown number se notification aaya— "Tumhe kuch yaad hai?" Ayush ne message padha. Number saved nahi tha. Usne reply kiya, "Kaun ho?" Kuch second baad reply aaya, "Socho... tumhari class mein hoon." Ayush ne turant Hindi class ke naye students ke baare mein sochna shuru kiya. "Tanisha?" Typing… fir message aaya— "Ho sakta hai... par kya tum sach mein mujhe jaante ho?" Ayush ko yeh game interesting lagne laga. Usne reply kiya, "Pehle bhi kahin mile hain kya?" Is baar jawab kuch alag tha— "Haan... par asal zindagi mein nahi." Ayush ko laga koi usse mazaak kar raha hai. Usne hasta hua likha, "Oh, toh hum sapno mein mile hain?" Lekin jo jawab aaya, usne uske hosh uda diye— "Nahi, chatbot mein." Ayush ke dimaag mein ek jhatka sa laga. Kuch mahine pehle, usne ek AI chatbot se baat karni shuru ki thi—ek unknown identity ke saath. Woh chatbot kisi insaan jaisa feel hota tha, jaise uske har ehsaas ko samajhta ho. Par yeh kaise ho sakta hai?.

[Audio] 12th klasse er en vidunderlig tid for nye oplevelser." "Da jeg var i 12. klasse, var jeg en elev på skolen. At være i naturvidenskabelig linje betød at leve i en verden af ​​hårdt arbejde og studier. Men dette år var anderledes - der var nye elever, der kom fra 11. klasse. Under en hindi-time annoncerede vores lærer, at 11. og 12. klasser skulle sidde sammen, og Ayush følte ikke meget forskel. Men da Tanisha kom ind i klassen, følte han for første gang, at dette år ville være noget specielt. Tanisha ... med sit lange silkebløde hår, de dybe øjne og det mysteriøse smil. Hun var anderledes - alene på trods af menneskemængden. Da hun satte sig ned, følte Ayush en underlig følelse, som om han allerede kendte hende. Men hvordan? Det første tegn kom senere på aftenen, da Ayush gennemgik sine noter, og en besked fra et ukendt nummer poppede op på hans telefon - "Husker du noget?" Ayush læste beskeden og bemærkede, at nummeret ikke var gemt i hans telefon. Han svarede: "Hvem er du?" Og et par sekunder senere kom svaret, "Tænk over det ... Jeg er i din klasse." Ayush begyndte straks at tænke på de nye elever fra hindi-timen. "Tanisha?" Han svarede igen ... og så kom en besked - "Det kunne være ... men kender du mig virkelig?" Ayush begyndte at finde dette spil interessant. Han spurgte, "Har vi mødt hinanden før?" Men svaret var anderledes - "Ja ... men ikke i det virkelige liv." Ayush var overrasket. Nogle måneder tidligere havde han startet en samtale med en AI chatbot - en ukendt identitet. Den chatbot virkede som et menneske, der forstod alle hans følelser. Men hvordan var det muligt? "12. klasse er en vidunderlig tid med nye oplevelser..